Nis og Åses eventyrrejse
Vietnam 2011
Fotograf Nis Peter Nissen
	En hyldes til visdom i Vietnam Åse i Litteraurtemplet i Hanoi. En flere hundrede år gammel påmindelse om at lykke og rigdom hviler på viden og visdom. En tankevækkende hilsen fra en gammel og klog kultur til en moderne verden, der har det med at glemme fordybelse og forveksle fordomme med indsigt. Den første dag i Vietnam blev brugt på ½ dags sightseeing i Hanoi med turguide og airconditioneret bus, som kørte fra Ho Chi Mins mausolæum til Litteraturtemplet nær Hanois gamle bydel – en tur, der førte os fra dyrkelsen af den kommunistiske leder, der mod sit ønske bliver udstillet og kanoniseret, til ærbødig hyldest til de mange, der dagligt kæmper for at knække klogskabens koder.
Hanoi – the city of a million motorbikes Hanoi er en livlig, larmende og levende storby med millioner af mennesker og motorcykler i gaderne morgen, middag og aften. Støjende, osende og drønende for fuldt fart gennem den gamle bydels snævre gader, så larm og benzinos smelter sammen og skaber et tungt tæppe af støj og stank, der river i øjnene.  Det lyder slemt og brutalt, men er fascinerende og underligt fredeligt på sin egen hektiske facon. Og har man først som fodgænger vænnet sig til de tilsyneladende ikke eksisterende trafikregler og med hjertet helt oppe i halsen og livet som indsats begivet sig ud i trafikken, opdager man at (de fleste) motorcykler og biler stille og roligt kører uden om. Det ser faretruende ud og er – ærligt talt – præcist så livsfarligt som det ser ud. Se selv på denne video taget fra en tagterrasse i centrum af Hanoi en helt almindelig tirsdag aften. Vi brugte dagene i Hanoi til at trave den gamle bydel tynd, se på butikker og spise af herlighederne fra det vietnamesiske fusionskøkken bl.a. på den fine restaurant The Green Tangerine nær søen i centrum af byen.
	Halonbugtens turistattraktion Den hektiske storbylarm fra Hanoi blev erstattet af Halong bugtens stille klukken, mens vi sejlede den korte tur fra havnen i Halong City til bugten-hvor-alle-de-andre-turistjunker-også-lå-for-anker. Solen skinnede fra en skyfri himmel og gav os en billedskøn solnedgang, mens vi sammen med de tyve andre rejsefæller nød et overdådigt aftensmåltid om bord. Ren luksus og hygge. Næste dag ”besteg” vi en udkigsklippe og fik et postkortpanorama udkig over bugten med de mange grønne klippeøer og efterligninger af kinesiske junker liggende for anker spredt i bugten. En kort svømmetur var forfriskende selvom vandet var lunkent.
Bjergvandring i Ha Giang provinsen Næste stop var Hoang Su Phi i bjergene otte timers kørsel nordvest for Hanoi tæt ved den kinesiske grænse. Et fantastisk område, der indbød til bjergvandring ad smalle smattede bjergstier, langs frodiggrøne rismarker og gennem meterhøje bambusskove, hvor orangerøde kæmpesommerfugle flaksede rundt mellem de mørkegrønne bambusstammer - og uanset hvor vi kom blev vi altid overrasket af hvor langt det moderne Vietnam er nået – enten i form af en motorcykel på en fjerntliggende og uvejsom bjergsti, eller som lyden af en Nokiatune hos en fattig risbonde, der samlede brænde i skoven.
	Risbondens hjem To dages heldagsvandring bød på både regn og sol så enten vandet eller sveden gjorde os drivvåde på et øjeblik. Men anstrengelserne blev rigeligt belønnet med den ene vildt flotte udsigt efter den anden. Begge dage gjorde vi holdt ved frokosttid hos en lokal Dao bonde og fik serveret frokost som vores lokale guider havde båret hele vejen og tilberedt på boligens åbne ildsted. Der lange træhus mindede om et vikingelanghus med beboelse i den ene ende og det åbne ildsted i den anden. Det moderne Vietnam havde dog også sat sine tydelige fingeraftryk i det traditionelle Dao træhus, som både havde TV og solide og tunge møbler i mørke eksotiske træsorter.
Åse på bjergvandring i Vietnam Åse nyder solen efter at have paseret et vandløbet et sted i bjergene i det nordvestlige Vietnam. Vi boede på et ecolodge, der lå meget afsides nær en lille landsby, hvor kvinder fra Dao stammen stadig bar den traditionelle klædedragt med den røde turban.
	Rismarker og vandbøfler og vandbfler Ris dyrkes alle vegne. I bjergene på sindigt anlagte terresser ofte kun nogle få meter brede danner de fantastisk flotte mønstre af frodiggrønne plateauer.
Den amerikanske krig Vietnamkrigen hedder den amerikanske krig på vietnamnesisk ... selvfølgelig! Og den er stadig synlig bla. i kejserpaladset i Hue, hvor de hårdeste kampe under Tet offensiven i 1968 fandt sted. I 22 dage holdt de vietnamnesiske Viet Cong soldater fanen højt inden det lykkedes de amerikanske besættelsesstyrker at generobre kejserbyen. Der døde 60.000 amerikanske soldater og mere end 2 millioner vietnamnesere i den amerikanske krig i Vietnam. I dag vejrer det vietnamnesiske flag med den gule stjerne på den røde dug over kejserpaladsets exceserplads, hvor de kejserlige elefanter, soldater og mandariner eng gang hyldede Vietnams sidste kejser.
	Hyldest til folket De ses overalt, hvor man kommer, meterhøje billboards med opbyggelige slogans og idyliserede typologier. Kommunistisk folklore, når det er bedst. En utvetydig hyldest til partiet og det vietnamnesiske folk. "Studenter, soldater, arbejdere, unge og gamle, funktionærer og bønder står sammen og støtter Vietnams kommunistiske parti i dets heroiske kamp for en lysende og gloværdig fremtid for det socialistiske Vietnam" - eller noget i den retning er det enkle og klare budskab til de hårdt arbejdende vietnamnesere, som haster forbi på deres motorcykler travlt optaget af at sikre dem selv og deres familie et bedre liv med alt hvad det indebærer af flid og kapitalistisk foretagsomhed 10-12 timer om dagen, 7 dage om ugen, 365 dage om året. Hvis man som 6 ugers ferierende dansker med 37 timers arbejdsuge inklussiv frokost og pensionsopsparing ikke bliver en smule forpustet, er det måske fordi man ikke kan læse skriften på plakaten.
Tøj-Tøj-Tøj Næsten hver anden butik i downtown Hoi An er en skrædder, hvor man for en billig penge kan få skræddersyet lige præcist det man ønsker sig i den fineste silke. Og selvom det for en gennemsnits turist kan være svært helt at gennemskue pris og kvalitetsforskelle butikkerne imellem er det en spændende oplevelse at prøve sig lidt frem. Resultatet for vores vedkommende blev to jakker med silkefor, 2 skjorter og en silkekjole for mindre end 1000 kroner - måske rigelig dyrt i Vietnam, men stadig rimelig billig i forhold til derhjemme.
	Fisk Dagens mænd viser stolt deres fangst og bliver behørigt hyldet af os andre. For det var vitterligt dagens største. En heldagsudflugt på cykel viste os hvordan fiskerne fra små både og med simple kastenet fanger få og små fisk.
Vand Med lidt øvelse viser Åse hvordan der vandes med åg og dobbeltkande. Besøg på et økologisk gartneri, der med simpel teknologi og masser af håndkraft leverer friske grøntsager til Hoi Ans restauranter.
	Hoi An Hoi An er andet end turisme. Almindelige vietnamnesere bor i byen og lever deres eget liv med arbejde (hovedparten i turisteerhvervet), fritid (ikke ret meget sammenlignet med en dansker) og drømme om en lykkelig fremtid – måske sammen med den udkårne billedliggjort som afslappet opstilling i pittorisk forfald i en sidegade i Hoi Ans gamle bydel.
Mekong  Som så mange andre steder er det ofte kvinder, der tager sig af det slidsomme arbejde - her på en af Mekongflodens mange forgreninger, hvor arbejdet den dag bestod i at fragte et hold danske turister.
	Vandhandel En heldagsudflugt til Mekongdeltaet bragte os på fotoafstand af hverdagen på floden med småproduktion af søde sager, slangesnaps og farverig handel fra både langs bredderne.
HCMC Ho Chi Minh City, som byen hedder - vores guide og andre kalder den stadig for Saigon - overraskede. Godt nok havde vi både læst og hørt, at HCMC er en moderne asiatisk metropol, og efter Ha Noi havde vi nok bare forventet noget større. Men HCMC er anderledes og mere buisiness-like med tårnhøje skyskrabere af stål og glas, luksushoteller og dyre designerbutikker side om side. Det europæiske indtryk fik en afsmittende effekt på valget af restaurant, der blev klassisk (og ægte) italiensk med lam og argentinsk Pinot Noir efterfulgt af coctails på Sheratons bar på 23. etage med udsigt ud over HCMs nightskyline.
	Saigon Vi havde et par eftermiddage i den del af HCMC, der tidligere var Saigon, og som bar tydeligt præg af fransk indflydelse med brede boulevarder, cafeer og store koloniale bygningsværker ... og mllionvis af motercykler og biler, der i modsætning til Ha Noi så ud til at indordne sig under en vis form for trafikregulering.
Strandløven på tur De sidste dage blev tilbragt på et kystresort i Phien Thiet under kokospalmernes skygge eller i det sydkinesiske øhavs bølger. På billedet man ser hvordan ... men et foto er i virkeligheden blot en konstruktion af motiv og fotografs bestræbelser på at fortælle en historie. I virkelighedens verden blev løbeturen henlagt til 13 km af kystvejens asfalt tidligt om morgenen den sidste dag inden hjemrejsen efter 21 dages fantastisk eventyr i Vietnam.
	Fotograf: Åse Høstgaard Bonde